Solnedgang i Vestergade
Jeg udstillede værket "Solnedgang"
i Galleri Images' demorum. Fra d. 26/8 til d. 25/9 kunne man se
solen gå ned i Vestergade.
En smuk og storslået naturoplevelse strålede
ud fra et kældervinduet til gadens forbipasserende.
Jeg malede solnedgangen på en plexiglasplade
i vinduet som belyses indefra. Hver aften i sommerferien fotograferede
jeg solnedgangen, og et af disse fotos er "Solnedgang"
malet efter.
En solnedgang ligner ofte et stort abstrakt maleri
på himlen, og ligesom et maleri, er hver solnedgang unik.
Derfra stammer en del af min inspiration til værket.
Fra hverdagens nære univers har jeg ofte
malet motiver som både ser abstrakte og figurative ud på
én gang.
Solnedgangen er umiddelbart en anden slags motiv.
En smuk og flygtig romantisk kliché. Men ved at placere solnedgangen
i kældervinduet i Vestergade sættes den ind i gadens
almindelige hverdagsrum. Måske repræsenterer den hverdagens
længsel efter noget andet.
|